Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sognegården

Sognegården er fysisk bygget sammen med Løkken kirke og har i sin arkitektur elementer, der refererer til både kirken og til præstegården. Sognegården er bygget op omkring en atriumgård som et klosteranlæg, hvor søjler veksler med åbninger i en lys og imødekommende arkitektur.
 
Sognegårdens store foyer forbinder de to sale i vestfløjen med østfløjens kontorer og mødelokaler for præst og personale, toiletter, køkken og depotrum.
 
En gang i glas og kobber forbinder sognegården med kirken til en fin funktionel sammenhæng.
 
Det er også i Sognegården Storpastoratets kirkekontor har til huse.
 
Adressen på Sognegården er:
Præstevangen 2
9840 Løkken