Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Hyggeeftermiddag

Dato
Onsdag d. 15. februar 2023, kl. 14:30
Sted
Sognegården, Præstevangen 2, 9480 Løkken
Medvirkende
Gitte Lykke Andersen

Hyggeeftermiddag med foredrag v/Jens-Peter Fage Madsen.

Få fortalt den stort set ufortalte historie om nordjyske udvandrere der under 1. Verdenskrig gik i krig for Amerika.

I perioden fra begyndelsen af 1800-tallet til starten på 1. Verdenskrig udvandrede omkring 300.000 mænd, kvinder og børn fra Danmark.

To af disse udvandrere var Harald Munk fra Sørig og Søren Kabell Olesen fra Tversted. I foredraget følger vi de to mænds barndom og opvækst i Danmark frem til, at de begge uafhængigt af hinanden rejste til Amerika i 1912.  Under verdenskrigen var de soldater i den amerikanske hær, der kæmpede i Frankrig. På mirakuløs vis kom Harald og Søren hjem fra krigen med livet i behold. På trods af, at de begge havde pådraget sig skader under slagene i Frankrig, kunne de starte en ny tilværelse. Harald i Amerika og Søren primært i Danmark. Foredraget vil også omhandle denne del af deres tilværelse.

Der serveres kaffe og kage, pris kr. 35,00.

Der er mulighed for bestilling af kirkebil til Hyggeeftermiddagen. Ring til Kristians Busser, tlf. 98 99 18 77 mellem kl. 9.00 og 15.00 mandag 13. februar.