Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Familiegudstjeneste

Dato
Onsdag d. 1. marts 2023, kl. 17:00
Sted
Løkken Kirke, Præstevangen 2, 9480 Løkken
Medvirkende
Gitte Lykke Andersen

Familiegudstjeneste er gudstjeneste i børnehøjde. Ved klokkeringning tæller vi bedeslagene, vi synger salmer og sange, som børn har let ved - måske ledsaget af fagter. Der er bibelfortælling, og sammen beder vi Fadervor.

Tema hen over foråret: Forårets tjenester vil være koncentreret omkring farverne gul, blå og grøn.

Hvem står for det?
Familiegudstjenesterne er en del af Aktivitetsudvalget i Løkken og Oplands Menighedsråd.

I foråret vil gudstjenesterne være et samarbejde mellem:

Sognepræst Gitte Lykke
Organisterne Anne Lindhardt Toft og Søren Bundgaard
Kirkesanger Tina Egebak
Kirkens Juniorkor
og som noget nyt også i et samarbejde med 3.L fra Løkken Skole med billedkunstlærer Janne Søltoft.

3.L fra Løkken Skole har sammen med deres billedkunstlærer lavet flotte linoleumstryk, som de har pyntet kirkerummet med, dem vil vi også se på og tale om.

Familiegudstjeneste er tre onsdage kl. 17.00 i Løkken Kirke med efterfølgende spisning i Sognegården. Både gudstjeneste og spisning er gratis.

Tag dine forældre i hånden, dit barnebarn under armen eller naboen om livet og få en god oplevelse.