Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sangaften i Sognegården

Dato
Mandag d. 10. oktober 2022, kl. 19:30
Sted
Sognegården, Præstevangen 2, 9480 Løkken

Der er 10-års jubilæum for sangaftener i Sognegården. 

Kom og vær med til at føre den dejlige tradition videre, som sognepræst Karsten Erbs og organist Jens Mathiesen startede den 13. november 2012. Fællessang fylder os med god stemning, og det er sundt og godt for helbredet at synge sammen med andre. 

Aftenens temaer bliver efterårssange fra højskolesangbogen samt populære sange til minde om nyligt afdøde Poul Dissing.

Efter pausen skal vi bl.a. synge muntre potpourrier og gospel-medleys.

På denne festlige aften deltager Løkken Sangkor som backing group til fællessangen. Publikum kan således samtidigt få en fornemmelse af, hvad det vil sige at synge i Løkken Sangkor. Koret er åbent for alle interesserede.

Aftenens første afdeling introduceres af Hanne Kepler og Tove Ejlertsen Jensen. Anden afdeling ledes af organist Søren Bundgaard og multi-instrumentalist Anders Barfoed, som til denne aften udgør sognegårdens muntre husorkester.

Der er fri entre, og der kan købes drikkevarer.